Podcast som læringsmedie

KLIMAKOMPETENCER

Vil du gøre din undervisning mere engagerende, fleksibel og inkluderende? Podcastmediet er en nem og effektiv måde at formidle komplekse emner på – og med dette kursus bliver du skarp på, hvordan du bruger det i praksis.

Bliv skarp på podcast-mediet

Undervisning i komplekse emner som bæredygtighed og grøn omstilling stiller høje krav til formidling og didaktik. Dette kursus gør dig skarp på, hvordan du kan bruge podcastmediet til at understøtte din undervisning. 

Over fire kursusgange lærer du, hvordan du kan integrere podcast som et fleksibelt, engagerende og inkluderende element i undervisningsforløb. Du får hands-on erfaring med hele processen fra idéudvikling og udstyr til redigering og udgivelse. Under kurset vil du arbejde med dit eget projekt, der efterfølgende kan integreres i undervisningen.

Podcast er et populært læringsværktøj. Mediet er nemt tilgængeligt for alle, og det engagerer dem, der lytter med.

Bjørk Fredslund Andersen, projektleder hos Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed

Fire dage med lyd og læring

På dette kursus lærer du om:

  • Hvordan du didaktisk kan arbejde med podcast i undervisningen
  • Idéudvikling og koncept
  • Dramaturgi og værtens rolle
  • Interview, udstyr og håndtering af samme
  • Redigering og distribution.

Kurset afsluttes med, at du præsenterer en selvvalgt lydfil for dine medkursister.

Lær at bruge podcast som et kreativt og engagerende læringsværktøj.

Kursusbeskrivelse og datoer

Kurset udbydes af klimaerhvervsskolen i sam- arbejde med Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed.